Onsdag den 23. august var der sommerfest for alle beboere og personaler på Hadruplund. Lige som vores andre årstidsfester, så er det en dag fyldt med mange traditioner, som alle ser frem til.
Dagen igennem hjælper alle til med forberedelserne på gårdspladsen. I år blev der presset æblemost, ordret kartofler, frugt og grøntsager, dækket bord og pyntet flot op alt imens den helstegte gris kørte rundt på grillen og der bredte sig en dejlig duft.
Der blev spist fælles frokost inden det var tid til at få det sidste på plads. Og så var der kun tilbage at få skiftet til det pæne tøj og vente på at festet skulle begynde.