Den 24. august var en stor dag på Hadruplund, for der kunne vi nemlig fejre vores 25-års jubilæum, hvor beboere, medarbejdere og deres familier samt venner og bekendte var inviteret til en festlig dag.
Eftermiddagen var fyldt med aktiviteter og indslag for alle. Her var der både mulighed for at “skyde personalet”, lege det muntre køkken eller få en flot ansigtsmaling af Glimmer-Marie. Efter samling og taler i salen var der også underholdning med Ballon Trutte til stor begejstring for alle.
Aftenen bød på festmiddag og koncert med “The Mumes”, som satte gang i den helt stor fest, hvor der blev danset og sunget med lige indtil det blev tid til at sige godnat og tak for en rigtig dejlig dag.
Tusind tak til alle, der var med til at fejre dagen. Den vil blive husket og snakket om i rigtig lang tid.